Har vi råd til at redde klimaet – og har vi råd til at lade være?

I forbindelse med klimatopmødet i Paris, blev der i København i onsdags d. 2 december afholdt debatmøde om omkostningerne til den grønne omstilling, mellem forhenværende formand for folketingets klima- og energiudvalg Steen Gade, formand for klimarådet Peter Birch Sørensen og analysechef for CEPOS Otto Brøns-Petersen. Til dette blogindlæg er udvalgt nogle vigtige punkter fra debatten. Klimakrisen er ifølge CEPOS analysechefen i første omgang opstået på baggrund af en stor regnefejl i verdensøkonomien, da ressourcernes tilkomst i den ene ende, og affaldets bortkomst i den anden, ikke tidligere blev medregnet i ligningen. Derved er verden endt i en uholdbar situation, som vi er nødt til at ændre på. De politiske ambitioner er at udledningen af fossile brændstoffer frem mod 2030 skal reduceres med 40%, og op til 95% frem mod 2050. Alt efter hvor mange faktorer der medregnes i den totale pris eller gevinst ved denne omlægning, kommer økonomerne frem til forskellige resultater. Netop de økonomiske totalberegninger bliver diskuteret på livet løs i Paris i øjeblikket. En vigtig pointe, påpeget af tidligere politiker Steen Gade, er at økonomiske beregninger i så stor skala laves på baggrund af gæt og skøn, og det er svært som politiker (og for alle os andre) at gennemskue, hvilke beslutninger der ligger til baggrund for skønnene. Faktum er dog, at uanset om vi samlet set beregner det som en udgift eller en besparelse, er det ikke et problem der forsvinder af sig selv. Klimaproblematikken er en indadgående spiral, hvor der ikke kommer til at være nogen udvej. Ifølge Steen Gade kan vi derfor ligeså godt forsøge at udnytte situationen bedst muligt: udvikle og investere i grøn teknologi og produktion og få fordel af at eksportere viden, der før eller siden er nødvendig i hele verden. Fra storindustrilande som Kina bliver der i øjeblikket rejst langt efter inspiration til grøn omlægning – blandt andet har en hel del internationale topfolk allerede besøgt den lille danske ø Samsø, for at lære fra øens bæredygtige profil. Nødvendigheden kan derfor vendes til muligheder. Et punkt alle debattører var enige om er, at ingen kender til de præcise konsekvenser af at ignorere klimaproblematikken. Det afhænger ifølge CEPOS analysechefen af, hvilken risikovillighed der vil være at finde, på vegne af kloden. Konsekvenserne vil dog formodentlig strække sig langt udover de økonomiske udsving i løbet af de kommende 35 år, og beslutningerne bør måske derfor ikke afhænge af udsvingene. Mange prøver i disse dage at påvirke verdens ledere i Paris, til at have de miljømæssige konksekvenser i fokus når de konkrete beslutninger skal falde. Et stort værk på den bygningen til franske national samling skal visualisere en stille demonstration for løsning på klimaforandringer JR + Darren Aronofsky,

 

epa05048047 An artwork by French artist JR and US filmmaker Darren Aronofsky is projected onto the French National assembly (Parliament) on the eve of the COP21 climate conference in Paris, France, 29 November 2015. The 21st Conference of the Parties (COP21) due to be held in Paris from 30 November to 11 December will proceed as planned, despite the terrorist attacks of 13 November. EPA/YOAN VALAT

epa05048047 An artwork by French artist JR and US filmmaker Darren Aronofsky is projected onto the French National assembly (Parliament) on the eve of the COP21 climate conference in Paris, France, 29 November 2015. The 21st Conference of the Parties (COP21) due to be held in Paris from 30 November to 11 December will proceed as planned, despite the terrorist attacks of 13 November. EPA/YOAN VALAT

Pic link