Bæredygtig produktionsomlægning – Et samspil mellem materialer og design

Aktualiteten af bæredygtige materialer, og behovet for genanvendelse, har aldrig været større. Knaphed på resourcer vil de kommende år få priserne til at stige eksplosivt på mange former for materialer og råvarer. Hertil kommer en stigende efterspørgsel på bæredygtigt producerede produkter hos forbrugerne, samt de rent etiske aspekter i at arbejde med bæredygtige materialer, der ikke belaster vores økosystem udover dets kapacitet. Stort set alle materialer kan fremstilles med mere eller mindre tanke på de miljømæssige aspekter. Tekstil, træ, papir, plast osv. er muligt at fremstille både med og uden grøn omtanke – men hvordan vi som designere og producenter vælger at arbejde og om vi ligger vægt på bæredygtighed i design og produktionsprocessen, har store miljømæssige betydning. Mange designere og producenter spørger fortsat sig selv hvordan dette arbejde skal tilrettelægges og praktiseres for at opnå størst mulig miljømæssige og økonomiske fordele . Et relevant område at tage fat på i denne sammenhæng er Genanvendelse. Udover at udvise omtanke for miljøbelastningen ved at producere nye materialer på en mindre belastende måde, kan vi genanvende de materialer som allerede er i cirkulation. Materialer der af den ene eller anden grund, ikke længere er brugbare i deres oprindelige form. I stedet for at behandle materialerne som skrald, vil vi i de kommende år i højere grad se materialerne som en resource. Dette vil vi gøre fordi det giver mening både på et miljø og økonomisk plan, at udnytte overskudsmaterialer i en verdenssituation, hvor de samlede ressourcer er knappe. Nye bæredygtige materialer og genanvendelse har selvfølgelig dels stor værdi for miljøet, men også den enkelte virksomhed rent økonomisk. Samtidig giver det ny inspiration og innovation til designverdenen. Nye materialer opstår, og egenskaberne af disse materialer kan udnyttes til at skabe former, overflader og udtryk, der giver helt nye muligheder.

Hos forbrugerne er bæredygtighed hvad vi må betegne som en megatrend. Hovedsageligt på grund af de etiske og måske sundhedsmæssige overvejelser – men også på grund af de nye udtryk der opstår, som følge af eksperimenterne med de nye materialer. I sin bog, The Shape of Green, argumenterer forfatteren Lance Hosey for æstetisk tiltrækningskraft som en miljømæssig nødvendighed i sig selv, fordi produkter på længere sigt vil blive kasserede, hvis ikke de er godt designede og har sanselig appel. Lance Hosey er arkitekt med over 20 års erfaring i bæredygtigt design og strategi, og han har arbejdet med nogle af verdens førende virksomheder for at fremme bæredygtig innovation. Argumenterne for at skabe produkter, med omtanke for de miljømæssige konsekvenser de pådrager sig, samtidig med at produkterne selvfølgelig skal være af højeste designmæssige kvalitet, er indlysende. Med den store efterspørgsel, der er på markedet efter bæredygtige produkter, rammer samspillet mellem de miljørigtige materialer og det gode design plet. Der er allerede en del eksempler på design, der har fået de to aspekter til at gå sammen i en højere enhed. De har ikke kun har fået deres etiske profiler fra at genanvende og bruge bæredygtige materialer, men har også fået formsprog og udtryk foræret fra materialerne.

Terroir_LampEM_web_1800-768x1024 (1)

Link

Lampe i nyt materiale udviklet af Jonas Edvard og Nikolaj Steenfatt, som består af tang høstet langs de danske kyster, i kombination med papir. Et let materiale med grov struktur og dyb farve, der giver et særligt udtryk.

 

 

VENICE_by_Claudio_Bellini_0049

Link

Bordet Venice, der er designet af Claudio Belinni, er lavet af genbrugstræ fra Venedigs træpæle. Materialet og historien giver i samspil designet karakter og form.

 

 

 

studio_cluster

Link

Den verdensomspændende succes fra Greypants er et godt eksempel på, hvad det kan blive til når etik og æstetik smelter sammen. Lampen er fremstillet af genanvendt bølgepap, der giver lamperne  en varm belysning og et genkendelige udtryk. Bæredygtighed og godt design er et samarbejde i fortsat udvikling. Det er vores overbevisning af vi i løbet af få år blive hverdag, at de produkter vi omgiver os med, er fremstillet bæredygtigt – på samme måde som det på relativt få år er blevet hverdag, at en stor del af vores fødevarer er økologiske. Det kan blive en realitet med kreativitet og vilje.

Tak fordi du kiggede med.